Foto - Parnuuna Kristiane Thornwood & Franciska Wingreen.jpg

FRANCISKA

Foto-Parnuuna Kristiane Thornwood & Franciska Wingreen .png
  • Deezer Social Ikon
  • Instagram
  • Facebook
  • Spotify Social Ikon
  • YouTube

Franciska – en vaske ægte rock-mama, helt ind til skindet!

 

 

Den stærke frontfigur, har et super godt  og velspillende rockband bag sig! Franciska = Rock. Rock i den lidt old-school ende, tilsat en stor portion woman power, fest og ballade og ikke mindst pink glitter. “Sangene er ørehængende og med en god portion humor + en dybere morale. Alt dette er tilsat en enorm powerfuld vokal.“ (udtalt af de musikkyndige på DR Talent)

 

“Alle de tekster jeg skriver og de melodier jeg komponere, kommer lige fra hjertet. Jeg sætter mig aldrig ned og tænker, nu vil jeg skrive en sang. De kommer bare til mig pludseligt (og indimellem på lidt ubelejlige tidspunkter, så som når jeg kører på motorvejen eller venter i køen i Bilka). Jeg har et budskab i mine sange, som jeg vil ud med. Et budskab om kærlighed, næstekærlighed og om at alle, har en plads. I teksterne bliver det ofte pakket ind i en god portion humor, eller en dyb og upfront ærlig alvor.  Jeg har altid været hende den “mærkelige”. Selv da jeg ihærdigt prøvede at passe ind. Men der er såmænd ikke noget mærkeligt ved mig. Jeg er bare kunstner og musik er mit sprog og min udtryksform. Jeg ELSKER mit musik . Det er min terapi, min stemme… mit livs kærlighed.

 

Det jeg hører igen og igen fra mine fans er, at mit musik ikke “bare” er musik. Det går dybt ind i sjælen og omfavner hjertet, hvilket er det største kompliment jeg kan få af en fan. At jeg kan formidle og dele den omfavnelse og dybde med mine fans, ved at gøre det jeg ELSKER, er det største af alt!”

Franciska

 

Franciska finder inspiration fra store navne som Halestorm, Pink, Skunk Anansie, Anouk og flere andre.

 

Franciska udgav i 2016 en EP med 4 numre, i 2017 to singler og i Maj 2018 hendes debut album med 9 numre. I 2019 kom så pladen “Here´s to us” med 5 sprit nye numre + en live indspilning af det gamle nummer “Mamma´s little boy”.

Under corona epidemien i 2020 blev der ikke spillet mange koncerter. Der blev dog indspillet og udgivet en single med navnet Corona Getaway. Corona Getaway er indspillet sammen,   men hver for sig og er skrevet af bandets Lead guitarist Jon Kobberup. Tiden under corona krisen er også blev brugt på at skrive og indspille en ny plade, som udkommer her i efteråret 2021.

 

Med på scenen har Franciska, Jon Kobberup på Lead guitar, Kasper Sennenvald på trommer, Parnuuna Thornwood på kor/keys og Søren Leo Kronvold på Bas/kor og Rasmus Poulsen på guitar