Arina Mai
Om artisten
100.000 streams på Spotify, airplay i over 50 lande, og et samarbejde med Celine Dions producer.
Som det seneste landede Arina Mai’s single ”Paramount” på danske radio P4. Rent musikalsk lægger musikken sig rigtig godt til rette i tidens popmanege.
Musikken er rytmebåret, markant og storladent. Arina Mais vokal er sikker, lækker og veltrænet og bærer på et særligt budskab til lytteren:
”Skab din egen identitet, invester i dig selv, Før det ud i livet, del det med andre og vær en inspiration.”
At mange piger og unge kvinder i dag kæmper en kamp med lavt selvværd, er noget der fylder meget hos Arina Mai. Hun har nemlig også selv været der. Inspirationen til lytteren er gennemgående på samtlige af hendes sange .Arina Mai startede med at synge som 8-årig. Den sprøde og fyldige vokal har hun trænet og oparbejdet primært i kirkerummet. Ved siden af den aktuelle karriere som popsanger er Arina Mai i dag også aktiv lovsangleder.
I 2020 skrev og udgav Arina Mai nummeret ”Troubled mind” og det var her, at udlandet fik øjnene op for den danske popsanger. Nummeret fik nemlig opmærksomhed i mere end 50 lande – både i radioen, på streamingtjenester og sociale medier. Samt radio interviews i Sydney, New York, Toronto og Danmark. Hitlisteplacering opnåede ”Troubled mind” også. På det nye materiale har Arina Mai bl.a. samarbejdet med producer Rikki Lee Scicluna og Marc Dold (Celine Dion, Nelly Furtado, Norah Jones, Leann Rimes, Enya, Cyndi Lauper, Peter Gabriel, Erasure og m.fl.) – et møde og en merit, der har givet hende ekstra blod på poptanden.
Næste skridt for Arina Mai er EP udgivelse februar 2023, koncerter og flere planlagte interviews.