
aick

Om artisten 
Askestorm
Askestorm er barndomsvennerne Asger Falkesgaard- Ohlsen og Storm Trolle Trier som har spillet og skrevet musik sammen siden de var børn. En splittet ungdomstilværelse og livet som ung i en storby er med til at præge drengens univers og de tager især inspiration fra deres omgivelser. Deres omgivelser skaber rum til kærlighed, hverdag, kreativ udfoldelse og dermed i sidste ende musikken.
Askestorm kombinerer elementer af pop, Singer/songwriter og klassisk rock og skaber dermed en lyd som minder om Ulige Numre og Undertekst. I sammenspil med deres ærlige og livsbekræftende tekster på både dansk og engelsk skaber det et bemærkelsesværdigt hitpotentiale. Deres ærlighed kommer især til udtryk gennem deres nærværende performances og på trods af deres unge aldre har de spillet en del koncerter i og omkring København blandt andet Skråen, uKirke og Richters og i foråret skal de spille den danske finale i Emergenza festival.
I januar udgav de deres seneste single, Linje C, som er en tur gennem Københavns gader. En fortælling om at ligge på bunden og acceptere den situation man står i, en fortælling om den til tider splittede ungdomstilværelse – for når S-togets Linje C endelig når frem, bør man så overhovedet stå på? Singlen er første udgivelse til debut EP’en som udkommer til sommer.