LIGEFREM LYKKELIG
Om artisten
LIGEFREM LYKKELIG
Med de fire garvede gutter fra LIGEFREM LYKKELIG på scenen, er der garanteret vellyd og catchy kompositioner som brænder sig fast. Musikken er selvkomponeret, og nok hører de fængende melodier hjemme i poppens univers, men der er rigeligt med afstikkere til genrens rockede sidegader og funky baggårde.
De nye originaler blandt de gamle klassikere
LIGEFREM LYKKELIG trækker tråde til det bedste af klassisk dansk popkultur. Du skal ikke høre mange takter, før du kan synge med. Alligevel er musikken helt sin egen. Kombineret med et originalt, dansksproget tekstunivers med noget på hjerte, får du serveret et helstøbt frisk pust til den danske musikscene.
Orkesteret blev dannet i 2014 i Vejen, hvor nuværende medlemmer stadig bor. I dag tæller gruppen dog også medlemmer fra Vejle og Skanderborg, og den faste base er for nylig rykket til Horsens.
LIGEFREM LYKKELIG er:
- Torben Elkær (Vokal og keyboard)
- Christian Lemming Sørensen (trommer)
- Poul Vedel Hansen (guitar)
- Mikkel Herold (bas)
LIGEFREM LYKKELIG – dansk pop med et groovy touch.