Scala
Om artisten
Scala
I Scala hænger støvet uforløst i luften, mens forstædernes villaveje bliver til scener fra en gammel amerikansk film. Det driver ned ad væggene med længselsfulde guitarer, og det tunge klaver buldrer gennem sensommer-regnen bag et indie-rocket baggrundstæppe.
Scala blev dannet i 2021 med rodnet i de Københavnske forstæder. De spillede deres første koncert på spillestedet Rust i 2022 og stod senest på scenen i Pumpehusets Byhaven i sommeren 2023. Deres musiske overbevisning har fundet sit leje i en tid, hvor bogstaverne C.V. desværre langsomt har ændret betydning i den fælles erindring og amerikaniseringen mest har sat sig i Scala-kroppen gennem heartland-rockens atmosfæriske, moderne provinser med tråde til bla. The National og The War on Drugs.
Musikken og tekstuniverset er præget af en opvækst i årtusindeskiftets håbefulde optimisme og deraf overgangen til voksenlivet i en tid med kriser, krig og undergang, hvor alt synes for sent i morgen.
Scala har deres debut EP, “Husets Vin”, ude på alle streamingtjenester i efteråret 2023.